Asfalt – et alsidigt materiale

23 juni 2022 Niels Geckler

editorial

Skal du have udført asfaltarbejde? Så sørg for at få den helt rette asfalt pris, når du skal finde en entreprenør til opgaven.

Den sorte slidstærke asfalt er et populært og meget udbredt materiale til belægning på alt fra baggårde og p-pladser til indkørsler og naturligvis først og fremmest alle vore større veje. Og så kan man i øvrigt også bruge asfalt til at isolere sit murværk eller soklen på huset mod fugt.

Grunden til at man benytter asfalt i mange situationer er de gode egenskaber sammenholdt med at det er en forholdsvis økonomisk løsning. Og selv om det ikke er fuldkommen uopslideligt, så er en asfaltbelægning dog ikke så vedligeholdelseskrævende som så meget andet belægning. Og hvis du ellers har fået lagt et ordentligt underlag og arbejdet er udført godt, så kan det også holde sig i pæn stand i lang tid inden der kommer huller og buler.

asfalt pris

Asfaltens sammensætning og oprindelse

Asfalt kendes flere tusinde år tilbage. Den karakteristiske sorte belægning består typisk af ca. 95 % knuste sten og 5 % bitumen, som er et bindemiddel, der er udvundet af olie. Det er bitumen, der giver asfalten den sorte farve. I ældre tid brugte man tjære som bindemiddel i stedet for bitumen. Tjære var billigt og let tilgængeligt da det var et biprodukt ved produktion af bygas, men da man omkring 1970 gik bort fra bygas gled tjæren ud som ingrediens i asfalt.

Da bitumen er et langt bedre bindemiddel end tjære betød overgangen også at asfalten fik en meget bedre kvalitet. Det skulle også være bedre for miljøet med bitumen frem for med tjære, så det var endnu en gevisnt ved at skifte til det nye bindemiddel. Der kan tilsættes forskellige stoffer for at påvirke asfaltens egenskaber til særlige formål og der findes farvet asfalt til at markere forskellige felter på vejen. 

Flere Nyheder